+45 70 20 04 11

Ekstern salgskonsulent – Slibeartikler og værktøj

Vil du spille en vigtig rolle med tæt kontakt til kunder, leverandører og kolleger?

Adm. direktør Henrik Sahl Bech: "Vi er en professionel og succesfuld familieejet virksomhed, hvor du bliver specialist på vores produkter. Og så er der gode muligheder for både personlig og professionel udvikling."

AVN Teknik er en førende, innovativ og kundeorienteret virksomhed, der tilbyder komponenter og løsninger af højeste kvalitet til industrien. Vore leverandører er blandt de markedsledende producenter på globalt plan og specialiserede inden for deres respektive produktområder, hvilket betyder, at vi kan tilbyde markedets bredeste produktsortiment med den seneste og mest moderne teknologi. Vore kunder findes inden for alle brancher relateret til industriproduktion. AVN beskæftiger lidt over 100 medarbejdere med hovedsæde i Brøndby og salgskontor i Silkeborg. For at styrke aktiviteterne i AVN søger vi, til tiltrædelse snarest muligt, en resultatorienteret.



Som ekstern salgskonsulent bliver din opgave salg, rådgivning og optimering af produkter indenfor slib og håndværktøj til både industrien, og forhandlerleddet. Dit fokus kommer til at ligge på udbygning af salg til eksisterende-, men også nye kunder i distriktet Midt- og Nordjylland.


Stillingen indebærer
Betydelig kundekontakt på et både teknisk og kommercielt niveau, hvor du evner at tale løsningsforslag med kunden og formår at formidle din rådgivning og service på en sådan måde, at kunden opfatter dig som sin primære sparrings- og samarbejdspartner. Kunderne er typisk produktionsvirksomheder indenfor metal industrien samt forhandlere til dette segment.


Af konkrete arbejdsopgaver kan nævnes
  • Kundemøder i distriktet med stor fokus på optimering af arbejdsprocesserne hos kunderne
  • Kontakt med forhandlerleddet, herunder afholdelse af slibe kurser i AVN Tekniks egne kursuslokaler
  • Tilbudsskrivning, og kontraktforhandlinger
  • Personlig og telefonisk salg og rådgivning

Dine kvalifikationer – mulig baggrund
  • Salgserfaring fra lignende stilling er en stor fordel, men ikke en betingelse
  • Du har en faglig baggrund med erfaring indenfor metal industrien, og kender til værktøj og slibeprocesser
  • Du har lyst til at arbejde med salg i kombination med produktions optimering
  • Du har gode IT-kundskaber og sprogligt behersker du engelsk i skrift og tale
  • Du har gyldigt kørekort til personbil

Din profil
  • Teknisk dygtig med viljen til at vinde
  • Målrettet og kommunikationsstærk
  • Initiativrig og løsningsorienteret
  • God købmand
  • Systematisk og struktureret
  • God teamplayer med positivt sind og godt humør

Da der er tale om en meget selvstændig stilling, kræves det, at du er en ’selvstarter’ og forstår at styre og prioritere din indsats overfor kunderne og stillingens arbejdsopgaver. Bopæl omkring Midt-/Nordjylland er optimalt.


Vi tilbyder
  • Nogle af verdens stærkeste produkter og løsninger fra Pferd, Vitex/VSM, Hazet, Sonic mfl.
  • Et stærkt bagland til at supportere både dig og dine kunder
  • Grundig introduktion og oplæring efter behov
  • Gode personlige udviklingsmuligheder i et firma i vækst
  • Fast løn, bonus og pensionsordning, firmabil eller kørselsordning efter eget valg

Vil vide mere om stillingen?
Så er du velkommen til at kontakte adm. direktør, Henrik Sahl Bech på telefon +45 70 20 04 11 / hsb@avn.dk


Send en kortfattet ansøgning
Bilagt CV og mærket: "Ekstern salgskonsulent" på e-mail til hsb@avn.dk


AVN Teknik A/S - Dalager 1 - DK-2605 Brøndby - Tel: +45 70 20 04 11 - Fax: +45 43 24 55 03 - avn.teknik@avn.dk