Er du til teknisk rådgivning, salg og teamånd?

Salgskonsulent til kvalitetsløsninger

AVN Hydropower i Esbjerg søger!

Salgskonsulent med teknisk drive og teamånd
Base og fokusområde: Pumperenovering i Danmark og Norden samt hydraulikservice i Midt- og Sønderjylland

For AVN Hydropower A/S i Esbjerg, søger vi en salgskonsulent til varetagelse af rådgivning og salg af virksomhedens kvalitetsløsninger indenfor pumperenovering i Danmark og Norden samt service i Midt- og Sønderjylland.

 ●  Har du teknisk forståelse og godt kendskab til hydraulikpumper og motorer?
 ●  Trives du med kundekontakt, rådgivning og salg?
 ●  Vil du være med til at vækste et forretningsområde med et stort potentiale?
 ●  Har du lyst til at blive en del af en velrenommeret virksomhed, der giver dig store frihedsgrader?
 

Stillingen
Med reference til virksomhedens salgschef, får du - med afsæt i kontoret i Esbjerg, eller fra din bopæl - ansvar for vedligeholdelse og udbygning af AVN Hydropower`s kundebase, primært indenfor pumperenovering i Norden samt service i Midt- og Sønderjylland. Løsningerne er af høj kvalitet og baseret på mange års erfaring med renovering af hydraulikpumper fra førende producenter. Kundesegmentet er indenfor industrien, marine, vind, mobil, landbrug og transport.

Du bliver en del af et kompetent team der består af tekniske specialister og kolleger med stor teknisk og kommerciel indsigt i markedet, som med hjælp og sparring vil være dit faste bagland. Du får dit eget budget, og du får stor indflydelse på din dagligdag.
 

Dine primære opgaver
 ●  Rådgivning samt salg til eksisterende og nye kunder
 ●  Kundebesøg, fysiske og virtuelle
 ●  Planlægning, forberedelse og opfølgning på kundebesøg
 ●  Tilbudsgivning, herunder beskrivelse af tekniske løsninger, samt forhandling
 ●  Projektledelse af solgte projekter – koordinering mellem kunde og dit bagland
 ●  Medvirke til yderligere vækst på forretningsområdet
 ●  Deltagelse på messer
 ●  Sparring og dialog med kolleger
 ●  One2one med salgschef
 ●  Deltagelse i interne salgsmøder
 ●  Tilbagemelding på markedsinfo. og rapportering til salgschef
 

Faglige kvalifikationer
Du har sikkert en teknisk uddannelse og meget gerne en håndværksmæssig baggrund. Det vil være optimalt, hvis du har erfaring med hydraulik, pumper og motorer. Det er et krav, at du har teknisk forståelse og ”hænderne godt skruet på”. Det vil være en fordel, at du har erfaring med B2B salg af tekniske løsninger. Du har et godt netværk og ved hvordan købsprocesser foregår. Du har grundlæggende IT-færdigheder og kan begå dig i MS Office pakken. Du behersker flydende dansk og gerne engelsk (teknisk) i skrift og tale. Tysk tale vil være en fordel. Du har selvfølgelig kørekort B til personbil.
 

Personlige kvalifikationer
 ●  Kontaktskabende og positiv
 ●  Selvstændig og samtidigt en teamplayer
 ●  Målrettet, resultat- og løsningsorienteret
 ●  Empatisk og serviceorienteret
 ●  Drive og gennemslagskraft
 ●  Selvmotiveret og disciplineret
 

Om virksomheden
AVN Hydropower er en del af hydraulikgruppen, som består af:
AVN Hydraulik A/S, BB Hydraulik A/S, AVN Hydropower A/S og Masytec A/S

Hydraulikgruppen beskæftiger mere end 90 dedikerede medarbejdere med speciale i hydraulik og centralsmørring. Hydraulikgruppen har afdelinger og værksteder i Brøndby, Ishøj, Odense, Esbjerg og Ålborg, hvor vi kan hjælpe med alt inden for hydraulik og centralsmørring.
Med 37 servicebiler fordelt over hele landet tilbyder vi landsdækkende service, reparation og montage.

AVN Gruppen består primært af AVN Hydraulik A/S, AVN Pladeteknik A/S, AVN Teknik A/S og Masytec A/S. Virksomheder der er specialister inden for hydraulik, pladebearbejdningsmaskiner, laserteknik, automation, håndværktøj, skærende værktøj, el- og trykluftværktøj, slibematerialer, nitter, montageløsninger og centralsmøring.

AVN Gruppen A/S, der samlet beskæftiger mere end 150 kompetente medarbejdere, er en økonomisk velfunderet familieejet virksomhed med et godt renommé.
Du finder mere information på www.avn.dk
 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Michael Hansson 
Salgschef, AVN Hydraulik A/S
+45 20 18 15 22
mhh@avn.dk

Ansøgningsfrist
Snarest muligt

På udkig efter andre jobmuligheder i AVN Gruppen?