Er du teknisk minded?

Reparatør af hydraulik
pumper og motorer

AVN Hydropower i Esbjerg søger en reparatør af hydraulikpumper og motorer 

Er du vores ekstra hænder?

Er du teknisk minded og har du hænderne godt skruet på? Er du skarp inden for reparation og klargøring af hydraulikpumper og motorer? Kan du bidrage med høj arbejdsmoral og godt humør?

Så vil vi meget gerne modtage din ansøgning til jobbet. 

Værksted i Esbjerg
På vores service- og reparationsværksted i Esbjerg udføres alle former for reparation og test på hydrauliske pumper og motorer samt på andet hydraulisk udstyr fra landbrug, industri, marine og offshore. 

For at styrke vores service- og reparationsteam på værkstedet søger vi en teknisk medarbejder, som kan reparere og servicere hydraulikpumper og motorer. 

Det er en klar fordel, hvis du har kendskab til hydraulik.
Det vigtigste er dog, at du ikke er bange for at kaste dig over nye opgaver. Du har derfor en god portion gå-på-mod. 

Din baggrund og profil
Du har hænderne godt skruet på og går til opgaverne med overblik og grundighed. Dine kollegaer vil beskrive dig, som værende en dygtig og engageret person.

Måske er du mekaniker, entreprenør-maskinmekaniker, industritekniker eller lign. 

Din force er, at du kan arbejde selvstændigt, og så er du fleksibel og serviceminded. Du vil i din hverdag være i kontakt med mange forskellige personer, derfor er du god til at omgås kollegaer og kunder samt samarbejdspartnere. 

Du tilbydes hos os
Hos os er der højt til loftet, så du skal kunne administrere frihed under ansvar. 

Vi tilbyder dig en god arbejdsplads, hvor sammenhold er i fokus, og din dagligdag vil indeholde mange spændende opgaver.

Du bliver en del af et godt team af dedikerede kollegaer og et positivt arbejdsklima.

Lyder jobbet som noget for dig? 
Vi har brug for dig hurtigst muligt. 

Send en kort ansøgning + CV til afdelingsleder og værkfører - Thomas F. Møller på e-mail: thm@avn.dk    /   ATT: Reparatør af hydraulikpumper og motorer.  

Ønsker du yderligere informationer, så kontakt Thomas F. Møller på tlf. 21 15 38 54



Hvem er vi
AVN Hydropower i Esbjerg er en del af AVN Hydraulik. 

AVN Hydraulik består af en gruppe hydraulikvirksomheder, der tilbyder alt inden for specialistrådgivning i relation til konstruktion, produktion, service og reparation af hydrauliksystemer. 

Med afdelinger i Brøndby, Odense, Esbjerg, Silkeborg og Aalborg har AVN Hydraulik en stærk national tilstedeværelse og er desuden distributør og servicepartner for Parker Hannifin, Bosch Rexroth og Alfa Laval i Danmark.

AVN Hydraulik er en del af AVN Gruppen, som blev grundlagt i 1933 med devisen ”den tekniske del skal være i orden”, hvilket stadig gør sig gældende for forretningen den dag i dag, hvor der samarbejdes med både dansk og international industri. 

AVN Gruppen tæller i dag mere end 160 medarbejdere og er foruden AVN Hydraulik også bestående af AVN Teknik, AVN Pladeteknik, Masytec, BB Hydraulik og AVN Hydropower. 

Læs mere om AVN Gruppen på www.avn.dk