Teknisk chef søges?

Kan du skabe resultater?

Du vil som teknisk chef for AVN Hydraulik stå i spidsen for teknisk afdeling, kvalitet og internt salg.  
 
Du bliver bindeleddet mellem AVN Hydrauliks afdelinger. Som teknisk chef bliver du ansvarlig for at understøtte driften, når det gælder udviklingsprojekter og opbygning af komplekse hydraulikløsninger til vores forskellige kundegrupper. 
 


Bred berøringsflade
Med reference til den administrerende direktør i AVN Hydraulik, Michael Lindberg, bliver du en del af ledelsen i AVN Hydraulik. Du får, som en del af lederteamet, en stor berøringsflade både eksternt og internt. 


Kan du lede og motivere andre? 
Din opgave bliver at lede teknisk afdeling, kvalitet og internt salg. Teknisk afdeling og internt salg er primært placeret Brøndby. Her udvikler og bygger vi alle kundetilpassede hydraulik pumpestationer. 

Du skal lede et team, som består af 12 erfarne medarbejdere, primært ingeniører og teknikere, der er vant til at tage ansvar og vise initiativ.


Din rolle
Det bliver din opgave at fungere, som den overordnede kvalitetsansvarlige. I rollen, som teknisk chef, bliver du også ansvarlig for at strukturere, udvikle og effektivisere afdelingen, med fokus på at øge kvaliteten, og sikre at processer udvikles og implementeres. 


Vil du være vores tekniske chef?
Vi leder efter en kandidat, som er visionær og teknisk velfunderet indenfor hydraulik med stærke kommunikative evner. 

Jobbet som teknisk chef er både udfordrende og krævende, og vi forventer derfor, at du har erfaring med ledelse af erfarende og højt uddannede medarbejdere. 

  • Du har sandsynligvis en teknisk baggrund som ingeniør med mange års erfaring med hydraulik. 
  • Flere års erfaring som leder af en teknisk afdeling gør, at du føler dig hjemme fra første ansættelsesdag.    
  • Personligt drives du af at få tingene til at ske og se resultater.
  • Du har flair for godt købmandskab, og du formår at tænke omkostninger ind i alle løsninger. 
  • Du er grundig og motiveres af at leve op til høje kvalitetsstandarder og deadlines.
  • Du forstår gennem din ledelsesstil at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • Du tager ansvar for den enkelte medarbejders fortsatte udvikling såvel som teamet og organisationen.
  • Med din motiverende ledelsesstil sikrer du, at dit team støtter fuldstændigt op om den plan, der er lagt.
  • Du besidder en personlig robusthed, som gør, at du kan håndtere det medfølgende pres og de til tider høje forventninger fra omgivelserne.
  • Du besidder evnen til at takle selv komplekse og langsigtede udfordringer og formår at lave den nødvendige prioritering for at komme godt i mål.  


Vil du være den bærende del i videreudviklingen af teknisk afdeling og internt salg?

Ser du mulighederne i rollen? 

Motiveres du af tanken om at blive en del af en organisation, hvor du kan få en central rolle i videreudviklingen af AVN Hydrauliks tekniske afdeling og internt salg samt varetage det overordnede ansvar for kvaliteten i de løsninger, som vi udvikler til kunderne? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Michael Lindberg på +45 41948092. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Tøv endelig ikke med at sende dit CV, hvis denne stilling er relevant for dig til

mli@avn.dk  / Att. Michael Lindberg ”Teknisk chef”

 

Om AVN Hydraulik
AVN Hydraulik består af en gruppe virksomheder: AVN Hydropower, BB Hydraulik og Masytec der tilbyder alt inden for specialistrådgivning i relation til konstruktion, produktion, service og reparation af hydrauliksystemer og centralsmørring.

Med afdelinger i Brøndby, Odense, Esbjerg, Silkeborg, Aalborg, Ishøj og Ningbo i Kina har AVN Hydraulik en stærk national tilstedeværelse med 100 medarbejdere og 35 servicebiler fordelt ud over hele Danmark.

AVN Hydraulik gruppen er desuden distributør og servicepartner for Parker Hannifin, Bosch Rexroth, og forhandler af SKF Lubrication og Alfa Laval i Danmark. 

AVN Hydraulik er en del af AVN Gruppen som er familieejet og blev grundlagt i 1933 med devisen ”den tekniske del skal være i orden”, hvilket stadig gør sig gældende for forretningen den dag i dag, hvor der samarbejdes med både dansk og international industri. AVN Gruppen tæller i dag mere end 160 medarbejdere.

Lær mere om os - lige her