Bliv en del af et stærkt team
Teknisk sælger – skærende værktøj til metalindustrien
– tekniske løsninger og gode relationer
Brænder du for at rådgive industrien om tekniske løsninger og værktøjer til bearbejdning i metalindustrien. Vi søger en erfaren sælger, der motiveres af at vinde nye kunder, udvikle relationer og skabe værdi gennem produktionstekniske løsninger.
Hos AVN Teknik får du frihed under ansvar, stærke produkter i hånden og et solidt bagland, der hjælper dig med at skabe resultater.
Som en del af vores afdeling for Produktionsteknik bliver du en vigtig drivkraft i salget af skærende og holdende værktøjer metalindustrien. Du møder kunderne i øjenhøjde – fra værkstedsgulvet til ledelsesgangen – og hjælper dem med at optimere deres bearbejdningsprocesser og øge produktiviteten.
En rolle med ansvar og indflydelse
Som ekstern sælger i vores forretningsområde Produktionsteknik bliver du en vigtig del af et engageret team, der hjælper vores kunder med at øge produktiviteten og optimere deres bearbejdningsprocesser.
Med markedsledende leverandører fra hele verden kan vi tilbyde et af branchens bredeste sortimenter – altid med den nyeste teknologi.
Du får ansvaret for din egen kundeportefølje og for at udvikle samarbejdet med både eksisterende og nye kunder inden for metalindustrien – fra mindre maskinfabrikker til store produktionsvirksomheder.
Dine opgaver omfatter bl.a.:
- opsøgende kundekontakt og løbende opfølgning
- rådgivning og teknisk sparring om skærende og holdende værktøjer
- udarbejdelse af tilbud og præsentationer
- deltagelse i messer og salgsaktiviteter
- registrering af aktiviteter i CRM.
Hvem er du?
Du er en energisk og selvstændig sælger med sans for både teknik og relationer. Du motiveres af at skabe værdi for kunderne gennem teknisk rådgivning og konkrete forbedringer i deres produktion.
Vi forestiller os, at du:
- har solid erfaring med teknisk salg til industrien inden for metalbearbejdning.
- har teknisk flair og forstår processer inden for metalbearbejdning.
- er udadvendt, serviceminded og vant til at arbejde selvstændigt
- behersker dansk og engelsk i skrift og tale
- har bopæl i Jylland og udgangspunkt fra hjemmekontor eller vores afdeling i Silkeborg.
Hos AVN Teknik får du:
- et bredt, internationalt anerkendt produktprogram fra markedsledende leverandører
- grundig oplæring og løbende produkttræning hos både os og vores samarbejdspartnere
- et stærkt team af specialister og BackOffice, der støtter dig og dine kunder
- gode udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst
- fast løn med overskudsdeling, pension, sundhedssikring og firmabil eller kørselsordning.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgsleder Jacob Mikkelsen på mobil 30 85 94 92 eller e-mail jam@avn.dk
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Velkommen til AVN Teknik – en del af AVN Gruppen
AVN Teknik er en førende, innovativ og kundeorienteret virksomhed, der sælger kvalitetsværktøj, komponenter og løsninger af højeste kvalitet til industrien. Vi har fokus på tekniske løsninger, som nedbringer produktionsomkostninger for vores kunder og tilbyder et unikt produktprogram.
Vi sælger og markedsfører værktøjs- og automationsløsninger til kunder i både Danmark og udlandet. Vores produkter kommer fra ledende producenter i hele verden. Vi er en familieejet virksomhed med hovedkontor i Brøndby.
Vores kunder findes inden for alle brancher relateret til industriproduktion.
Vores leverandører er blandt de markedsledende producenter på globalt plan og specialiserede inden for deres respektive produktområder, hvilket betyder, at vi kan tilbyde markedets bredeste produktsortiment med den seneste teknologi.
AVN Teknik er en del af AVN Gruppen, som blev grundlagt i 1933 med devisen ”den tekniske del skal være i orden”. Dette er stadig gældende for forretningen den dag i dag, hvor vi samarbejder med både dansk og international industri.
AVN Gruppen tæller i dag mere end 180 medarbejdere og består af AVN Hydraulik, AVN Teknik, AVN Pladeteknik og Masytec. Læs mere om AVN Gruppen på www.avn.dk
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt