Teamleder til lager i Brøndby
Vi søger kollega til lille lagerteam på AVN Tekniks lager i Brøndby
Vil du både arbejde praktisk på lageret og koordinerer opgaverne med inputs fra dine kollegaerne i teamet? Og er du klar til at forbedre vores arbejdsmetoder – mens du selv udvikler dig fagligt?
Så er dette måske jobbet for dig. Her får du en hverdag med ny teknologi og kolleger med høj faglighed. Og ikke mindst let til latter.
Specialiseret teknik og stærkt samarbejde
AVN Teknik sælger værktøj, reservedele og løsninger til industrien i Danmark og udlandet. Vi er en del af AVN Gruppen og arbejder sammen med nogle af verdens førende producenter.
I Brøndby bliver du en del af et team på 8 kolleger. 2 af dem arbejder på lageret ligesom dig. Her er energiniveauet højt, og vi bakker hinanden op på tværs. Også når det gælder om at holde det gode humør oppe.
Du skaber flow og overblik i hverdagen, når du:
- planlægger og koordinerer teamets opgaver
- modtager, plukker og sender varer – både manuelt og via lagerautomater
- har kontakt med speditører og hjælper kunder og kolleger med fragtspørgsmål
- løser administrative opgaver i vores ERP-system og Office-pakken.
Du har sans for lagerstyring og mennesker
Du trives med at sætte retningen i en praktisk hverdag, hvor du formår at få andre med dig. Og så kan du både bevare overblikket og tænke i nye baner – også når der er travlt.
Desuden forestiller vi os, at du:
- har erfaring med lagerarbejde
- er vant til ERP-systemer og MS Office
- bor tæt på Brøndby, så du har kort vej til arbejde
- taler og skriver både dansk og engelsk.
Det får du hos os
Hos AVN Teknik bliver du en del af en virksomhed med stærke faglige kompetencer og en sund kultur med humor og høj arbejdsglæde. Vi er 25 kolleger fordelt på Brøndby og Silkeborg – og du bliver teamleder for lageret i Brøndby, hvor du får 2 lagermedarbejdere som dine nærmeste kolleger.
Vi tilbyder:
- En hverdag med ansvar, indflydelse og mulighed for at udvikle arbejdsprocesser
- Støtte fra et stærkt bagland og samarbejde på tværs af afdelinger
- Grundig oplæring og introduktion
- Funktionæransættelse med fast løn, pension og sundhedssikring
- Moderne udstyr og teknologi, der understøtter din dagligdag
- Et sikkert og trygt arbejdsmiljø med høj trivsel
- Gode muligheder for efteruddannelse og faglig udvikling.
Sådan er det at arbejde hos AVN Teknik
Her er højt til loftet, en uformel tone og et stærkt sammenhold. Du får en central rolle i et team, der sætter pris på faglighed, humor og samarbejde – og hvor du får mulighed for både at præge hverdagen og udvikle lagerfunktionen.
Bliv en del af vores team
Har vi mon dit nye job på hylden?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Mark Kvanner på tlf. 7245 9607.
I rekrutteringsprocessen har vi brug for dit målrettede CV, og gerne med en motiveret tekst i toppen, som du sender via dette link. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.
CV’er, der ikke er sendt via ansøgningsknappen, kommer ikke i betragtning.
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Velkommen til AVN Teknik – en del af AVN Gruppen
AVN Teknik er en førende, innovativ og kundeorienteret virksomhed, der sælger kvalitetsværktøj, komponenter og løsninger af højeste kvalitet til industrien. Vi har fokus på tekniske løsninger, som nedbringer produktionsomkostninger for vores kunder og tilbyder et unikt produktprogram.
Vi sælger og markedsfører værktøjs- og automationsløsninger til kunder i både Danmark og udlandet. Vores produkter kommer fra ledende producenter i hele verden. Vi er en familieejet virksomhed med hovedkontor i Brøndby.
Vores kunder findes inden for alle brancher relateret til industriproduktion.
Vores leverandører er blandt de markedsledende producenter på globalt plan og specialiserede inden for deres respektive produktområder, hvilket betyder, at vi kan tilbyde markedets bredeste produktsortiment med den seneste teknologi.
AVN Teknik er en del af AVN Gruppen, som blev grundlagt i 1933 med devisen ”den tekniske del skal være i orden”. Dette er stadig gældende for forretningen den dag i dag, hvor vi samarbejder med både dansk og international industri.
AVN Gruppen tæller i dag mere end 180 medarbejdere og består af AVN Hydraulik, AVN Teknik, AVN Pladeteknik og Masytec. Læs mere om AVN Gruppen på www.avn.dk
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Bliv en del af et innovativt arbejdsmiljø og et stærkt team
Lær mere om AVN Teknik