Servicekoordinator søges

Potentiel fremtidig servicechef

Vil du være med til at drive serviceaftaler med nogle af de største industrikunder i Danmark? Så kan du blive en del af AVN Pladeteknik som servicekoordinator og indtage en rolle, der på sigt indebærer potentiale som fremtidig servicechef

Tag styring over koordineringen hos en markedsleder inden for laserteknik  

 
Med reference til servicechefen bliver du en del af AVN Pladeteknik og får ansvaret for, at virksomhedens serviceaftaler koordineres og opstilles på bedste vis. Det vil blive din fornemmeste opgave at vedligeholde, planlægge og fakturere serviceaftaler, så kunderne hos AVN Pladeteknik oplever optimal service. I rollen vil du ligeledes håndtere opstillingsdokumentation og planlægning af installationer for nye projekter, og du bliver ansvarlig for en række varierende opgaver og processer med henblik på projektkoordinering. Der vil være et stort fokus på tværgående kommunikation og samarbejde, hvor koordinering og afholdelse af projektmøder - interne som eksterne - vil komme på din agenda. Du vil få en bred berøringsflade på tværs af AVN Pladeteknik, der som markedets foretrukne samarbejdspartner til tekniske løsninger har et stærkt serviceteam med dygtige serviceteknikere og interne supportere.
 


Handlekraftig profil med teknisk forståelse

Du har sandsynligvis en teknisk baggrund, som har resulteret i, at du er bekendt med de tekniske problemstillinger.

Som person er du struktureret, handlekraftig og løsningsorienteret. Det forventes, at du er selvstændig, men samtidig er en dygtig kommunikatør med en god fornemmelse for kundekontakt.

Du tilgår altid problemstillinger med en analytisk og logisk tilgang, er i stand til at tackle komplekse og langsigtede udfordringer og formår at lave den nødvendige prioritering i et arbejdsmiljø præget af mange forskellige henvendelser og en hverdag, hvor ikke to arbejdsdage er ens.

Endelig besidder du engelskkundskaber på samtaleniveau.


Indtag en central servicerolle med store udviklingsmuligheder

Ønsker du udviklingsmuligheder inden for service, og motiveres du af tanken om at blive en del af en organisation, hvor du kan få en central rolle i den videre udvikling af AVN Pladeteknik? Så er dette muligheden for dig.

Rekrutteringsprocessen varetages af Venaris Executive Search (www.venaris.dk).

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Executive Search Consultant Kamilla Höi Pedersen på +45 51880696.
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Tøv endelig ikke med at uploade dit CV, hvis denne stilling er relevant for dig - det er ikke nødvendigt at medsende ansøgning.

 

Om AVN Pladeteknik
AVN Pladeteknik er en del af AVN Gruppen. AVN Gruppen blev grundlagt i 1933 med devisen den tekniske del skal være i orden, hvilket stadig gør sig gældende for forretningen den dag i dag, hvor der samarbejdes med både dansk og international industri. Gruppen tæller i dag mere end 160 medarbejdere og er foruden AVN Pladeteknik også bestående af AVN Hydraulik, AVN Teknik, Masytec, BB Hydraulik og AVN Hydropower.

AVN Pladeteknik er eksklusivrepræsentant for TRUMPF - verdens største producent af pladebearbejdningsmaskiner - med bukkemaskiner, laserskæring, lasersvejsning og stansemaskiner, samt industrielle lasere.
Mere om AVN Pladeteknik kan læses på www.avn.dk/pladeteknik.