AVN Gruppen
Allerede i 1933, da Alfred V. Nielsen startede sin virksomhed, var holdningen klar.
Det gælder om at have de rigtige produkter og kunne tilbyde ekspertise fra nogle af verdens bedste producenter af industriprodukter.
AVN Gruppens holding selskab
Moderfirmaet AVN Gruppen A/S tager sig af gruppens administrative opgaver som drift af ejendomme, reception, administration, økonomi, IT og marketing.
Udover moderfirmaet består AVN Gruppen af flere datterselskaber. Hver virksomhed har sit eget forretningsområde med dygtige medarbejdere, der alle arbejder ud fra én fælles holdning: "Den tekniske del skal være i orden". Men det er ikke nok - det drejer sig i høj grad også om kompetence og komplette skræddersyede løsninger.
Vækst via opkøb
AVN Gruppen har gennem opkøb styrket sig indenfor sine kernekompetencer. Automationsvirksomheden Industri Consult A/S, som var beliggende i Silkeborg, blev allerede overtaget i 1991 for at få en stærk base vest for Storebælt.
I år 2000 blev J. Raben firmagruppen opkøbt, hvilket medførte, at de to kendte virksomheder Alfred V. Nielsen A/S og Raben Værktøj A/S blev sammenlagt til AVN Teknik A/S i 2001. Raben Maskiner A/S blev samtidig omdøbt til AVN Pladeteknik A/S.
AVN Gruppens aktiviteter samles i Brøndby
I 2004 blev det besluttet at samle AVN Gruppen's aktiviteter i Brøndby og Herlev til én lokalitet. Hovedkontoret i Brøndby blev herefter udbygget med yderligere 630 m2 kontor samt højlager. I november 2004 flyttede AVN Teknik og AVN Pladeteknik derfor ind i de nybyggede lokaler sammen med de andre AVN selskaber.
Etablering i Indien
For at følge kunderne og vindmøllemarkedet i Indien, åbnede AVN Hydraulik i 2006 et datterselskab i byen Bangalore. Aktiviteterne var fra starten både salg og produktion af hydraulik- og kølesystemer.
Indvier et nyt R&D center i Silkeborg
I Silkeborg blev det besluttet at satse endnu mere på opgaverne som underleverandør til vindmølleindustrien. Der blev i 2007 købt en bygning på 3.300 m2, som ligger på Bergsøesvej 14, ca. 200 m fra de eksisterende bygninger på Suensonsvej 10-14. I januar 2008 blev der i Silkeborg indviet et helt nybygget R&D center på 1.600 m2 incl. kontorer og testhal, kun til udvikling af hydraulik- og kølesystemer for primært vindmøller. Samtidig blev der opført endnu en lagerbygning på 800 m2. I alt havde AVN nu 10.000 m2 under tag i Silkeborg.
AVN Hydraulik deles i 2 virksomheder
I 2008 opdeltes AVN Hydraulik i to virksomheder for at bevare fokus på både hydraulik til industrien samt hydraulik og køling til vindmøller. De to selskaber hedder herefter AVN Hydraulik og AVN Energy. Samme år fusioneredes AVN Pneumatik og AVN Automation, som flyttede sammen på Bergsøesvej 14 under navnet AVN Automation A/S.
Køb af virksomhed inden for skærende værktøjer
AVN Teknik havde et ønske om at styrke sig inden for sit område med skærende værktøj, derfor besluttede man i 2008 at købe virksomheden Eg Tooling ApS, som senere blev fusioneret ind i AVN Teknik.
Domicil til AVN Hydraulik i Brøndby
Pladsen var efterhånden blevet for trang i Brøndby, så i foråret 2008 blev nabogrunden på Dalager 3-5 i Brøndby købt. Her blev i januar 2009 indviet et 2.200 m2 nyt flot hus til AVN Hydraulik med både kontorer, værksted og lager. Dette gav mere plads på Dalager 1 til AVN Pladeteknik, AVN Teknik samt moderselskabet.
Etablering i Kina
For at følge kunderne og vindmøllemarkedet i Kina, åbner AVN Energy i 2009 et datterselskab i byen Suzhou nær Shanghai. Aktiviteterne er fra starten både salg og produktion af hydraulik- og kølesystemer.
Frasalg af AVN Energy
I januar 2011 sælger AVN Gruppen, AVN Energy til Hydratech Gruppen.
Fusion mellem AVN Automation og AVN Teknik
I 2012 fusioneres AVN Automation og AVN Teknik. Automation bliver et selvstændigt forretningsområde under AVN Teknik.
Opkøb af hydraulik virksomhed
I 2015 opkøber AVN Hydraulik selskabet BB Hydraulik Service A/S, som har til huse i Odense. BB Hydraulik Service fortsætter med eget navn, men som en del af AVN Gruppen.
Lokalerne udvides i Odense
I 2016 udvides lokalerne hos BB Hydraulik Service i Odense med en ny værkstedshal på 700 m2 monteret med en 5 ton traverskran i loftet.
AVN Hydraulik etablerer sig i Kina
I 2016 åbner AVN Hydraulik afdeling i Kina i byen Suzhou ved Shanghai.
Endnu et opkøb af hydraulik aktiviteter
I 2017 opkøber AVN Hydraulik serviceaktiviteterne i PMC Hydraulics A/S, disse aktiviteter lå indtil 2005 i selskabet Hydropower A/S. Aktiviteterne føres videre under navnet AVN Hydropower A/S med hovedafdeling i Esbjerg.
AVN Teknik udvider aktiviteterne
AVN Teknik opkøber firmaet Tool-part i starten af januar 2021. Tool-part er stærke på holdende værktøjer og passer derfor godt til AVN Tekniks program af spåntagende værktøjer under forretningsområdet Produktion.
AVN opkøber Masytec
I 2021 opkøber AVN Hydraulik virksomheden Masytec A/S. I 2022 flyttes der til Dalager 5 i Brøndby, hvor Masytec fortsætter med eget navn leveringen af deres stærke løsninger til centralsmøring til industri og offroad - nu som en del af AVN Gruppen.
Opkøb af værktøjsfirma
I 2025 opkøber AVN Teknik værktøjsfirmaet KIV Tools (Kolding Industri Værktøj Aps). Firmaet ligger i nærheden af Århus og har både medarbejdere og leverandører, som supplere AVN Tekniks værktøjsaktiviteter godt.
AVN Gruppen i dag
I dag beskæftiger AVN Gruppen +180 dygtige og kompetente medarbejdere, hvoraf mange har været ansat i adskillige år.
Medarbejderne er den væsentligste årsag til, at vi kan sige "we know how" - uanset hvilken opgave, vi bliver stillet overfor.
AVN Gruppen har til huse i Brøndby, Odense, Esbjerg, Silkeborg, Århus og Ålborg.
AVN Gruppen’s virksomheder er specialister inden for pladebearbejdningsmaskiner, hydraulik, centralsmøring, automation, håndværktøj, skærende værktøj, el og trykluftværktøj, montageløsninger, slibematerialer, svejseudstyr og nitter.
AVN Gruppen består i dag af virksomhederne:
AVN Gruppen A/S
AVN Invest A/S
AVN Pladeteknik A/S
AVN Teknik A/S
KIV Tools (Kolding Industriværktøj Aps)
AVN Hydraulik A/S
AVN Hydraulic (Ningbo) Co., Ltd
Masytec A/S
Henrik Tyge Krabbe
Board Member
Board
Michael Gaarmann
Chairman of the Board
Board